Ide-rammen:
Hos ulvene er det idérammen fra Junglebogen, der danner grundlaget for arbejdet. Mowgli, Baloo, Bagheera, Akela, Raksha og alle de andre fra Kiplings roman.
Børnene får ”ulvenavne”, som stammer fra bogen. Alle ”ulvenavnene” har en betydning, så når man får sit navn, kan det være, fordi man er god til at være stille ligesom Mang eller er en god og hjælpsom kammerat som Gråbror.
Ulvene får opgaver, de skal løse på egen hånd. Ulvene har flere forskellige ritualer, som styrker fællesskabet, ligesom vi har vores helt egne sange.
Arbejdet i ulveenheden er bygget op om en del leg. Ulvene lærer også en masse om naturen, førstehjælp, knob og alle de andre kendte spejderaktiviteter.
Vigtigst af alt er dog de mange oplevelser, vi får sammen.
Lejre:
Det bedste ved spejderlivet er at være på lejr med sine kammerater og ledere. Vi tager på mange forskellige lejre, eks. tropelejr med overnatning i Ringkøbing Svømmehal og Spejdersportslejr med alle spejdere i området. Vi laver også lejre med andre, f.ex Dansk trækhundeklub, Ringkøbing-garden eller en rideskole. Tit er vi også bare os selv på en af vores fantastiske grunde omkring Ringkøbing.
Hvis man gerne vil på lejr, men får hjemve om aftenen, tager man bare hjem og sover.
Praktisk
Hvis man går på Alkjær skole er der mulighed for at blive hentet i SFO'en af en leder. Dine forældre skal blot have en aftale med Spiren.
Fra Velling skole kan du tage bussen efter skole, hvor SFO'en hjælper børnene med at komme afsted - en spejderleder henter dig ved bussen ud for Netto ved vellingvej og følger dig om i Spejdergården.
Vi er altid udendørs, så husk godt med tøj, afstemt efter vejret. Vi går kun ind, hvis det tordner.
Vi følger som regel vores spændende program, men hvis der er sne går vi på kælkebakken, uanset hvad! Er det drønvarmt har vi vandkamp - og sådan er det bare!